ICADA-retningslinjerne fra 2026: En ny vejledning til behandling af atopisk dermatitis hos hunde

En omfattende omskrivning, ti år senere

Den Internationale Komité for Allergiske Sygdomme hos Dyr (ICADA) har offentliggjort sin første fuldstændige omskrivning af retningslinjerne for behandling af atopisk dermatitis hos hunde (cAD) siden 2015. Opdateringen, udarbejdet af Mueller, Banovic, Bensignor, Santoro og Nuttall, blev offentliggjort i tidsskriftet Veterinary Dermatology i 2026 og dækker evidens, der er offentliggjort frem til juli 2026.

Hovedbudskabet: cAD behandles ikke længere som én sygdom med én løsning. Retningslinjerne grupperer nu behandlinger efter, hvordan de virker, og opdeler behandlingen i to faser. For den praktiserende dyrlæge betyder det et stærkere argument for langsigtede, multimodale planer frem for at behandle opblussen efter opblussen.

Den store ændring: først reaktivt, derefter proaktivt

Retningslinjerne erstatter den gamle opdeling i akut og kronisk med to faser:

1. Fase 1, reaktiv behandling. Løs eksisterende kløe og læsioner og frembring remission, typisk med hurtigtvirkende bredspektrede lægemidler såsom glukokortikoider. JAK-hæmmere eller lokivetmab kan være velegnede til hunde med overvejende akutte eller milde læsioner.
2. Fase 2, proaktiv behandling. Når symptomerne er fuldstændigt i remission, skal man fastholde denne tilstand og forebygge opblussen med regelmæssig, langsigtet behandling, der er målrettet den enkelte hunds udløsende faktorer.

Forfatterne understreger, at behandlingen bør fortsætte, indtil læsioner og kløe er fuldstændigt forsvundet, før doseringen trappes ned. Tidlig seponering øger risikoen for et tilbagefald. Forebyggelse af gentagne opblussen/flares hjælper også med at undgå kroniske forandringer, som er sværere at håndtere.

I fase 2 kommer pleje af hudbarrieren, støtte til mikrobiomet, undgåelse af allergener og immunterapi ind i billedet.

Pleje af hudbarrieren: grundlaget for fase 2

Regelmæssig badning med en mild, ikke-irriterende shampoo, en gang om ugen eller sjældnere i kombination med andre topikale midler, er et nyttigt supplement ved cAD. Dette har retningslinjernes højeste evidensgrad (SOR A). Fugtgivende shampooer er sandsynligvis de mest lindrende; antiseborroiske formler egner sig til hunde med skældannelse.

Hvad angår topikale hudbarriereprodukter, finder retningslinjerne evidens af varierende kvalitet, der understøtter deres anvendelse som supplerende behandling (SOR B). De virker bedst i kombination med andre behandlinger og i mildere tilfælde som regelmæssig, proaktiv vedligeholdelse.

Flere Dermoscent-produkter er medtaget i de citerede undersøgelser:

• ATOP 7® Mousse: let forbedring af kløe og læsioner ved påføring to gange om ugen i to uger.
• ATOP 7® spray og Essential 6® spot-on: en beskeden effekt på kløe og læsioner hos hunde med mild atopisk dermatitis i et lille 8-ugers åbent forsøg. Lignende resultater blev rapporteret for Essential 6® spot-on i et lille randomiseret, kontrolleret forsøg.
• ATOP 7® spot-on med lokivetmab: ved at tilføje ugentlig badning og spot-on-behandlingen blev tiden til et flare forlænget sammenlignet med lokivetmab alene.

Der blev typisk ikke observeret bivirkninger ved disse topikale produkter.

Modulering af mikrobiomet: en ny mulighed

Retningslinjerne betragter mikrobiommodulering som et lovende område, der stadig er under udvikling. Topikale produkter, der indeholder tyndalliserede eller levende probiotika, anses for sikre og effektive til behandling af mild cAD (SOR C). De anvendes bedst regelmæssigt som proaktiv vedligeholdelse frem for ved akut opblussen.

Den citerede evidens omfatter Linkskin® Spray, der består af tyndalliserede lactobaciller, deres dyrkningsmedier, D-vitamin og polyfenoler. I et åbent studie forbedrede det de kliniske tegn hos hunde med atopisk dermatitis signifikant.

Retningslinjerne er ærlige om de manglende oplysninger. Der blev ikke påvist nogen ændring i hudens mikrobiom i den pågældende undersøgelse, og der er stadig begrænset dokumentation for, at topikale probiotika ændrer hudens mikrobiom. Større kontrollerede forsøg er det næste skridt.

Allergen immunterapi: den eneste behandling, der tager fat på årsagen

Allergenspecifik immunterapi (AIT) får en af de klareste anbefalinger i retningslinjerne: Den anbefales til alle hunde med cAD forårsaget af miljøallergener. Forfatterne fremhæver dens unikke virkningsmekanisme, som kan forhindre sygdommens progression. Bivirkninger er normalt milde og forbigående.

Tre praktiske punkter fra retningslinjerne:

• Giv det tid. Det tager normalt måneder, før AIT virker, så fortsæt behandlingen i mindst et år, før du vurderer responsen, med antiinflammatorisk støtte under induktionsfasen.
• Vælg allergener omhyggeligt. Både intradermal testning og IgE-serologi kan anvendes til udvælgelse af allergener. Resultaterne bør stemme overens med hundens sygehistorie, sæsonmønstre og sandsynlig eksponering. Disse tests identificerer sensibilisering, men kan ikke diagnosticere cAD.
• Overvej indgivelsesmåden. Der er mest dokumentation for subkutane protokoller. Hurtig induktion synes at være lige så effektiv som konventionel induktion, og intralymfatisk AIT kan være mindst lige så effektiv som subkutan.

Retningslinjerne fremhæver også ejerens samarbejdsvilje som en afgørende faktor for AIT's succes, hvilket gør klientstøtte til en integreret del af behandlingen.

Eliminationsdiæter og infektionskontrol

Foder. Hver hund med helårs cAD bør gennemgå en eller flere eliminationsdiætforsøg for at kontrollere, om fødevareallergener bidrager til tilstanden. Forsøgene varer normalt 6–10 uger på en kommerciel eller hjemmelavet diæt med få nye eller hydrolyserede ingredienser. Retningslinjerne fastslår udtrykkeligt, at serum- eller hudtest for fødevareallergener ikke er pålidelige i denne sammenhæng (SOR A).

Infektioner. Bakterielle infektioner og Malassezia-infektioner er en af de vigtigste årsager til opblussen af sygdommen og skal behandles i begge faser. Bekræft dem først ved hjælp af cytologi. Lokale antiseptiske midler, oftest klorhexidinbaserede opløsninger med eller uden et svampedræbende middel, er førstevalget. Systemiske antibiotika bør forbeholdes tilfælde af dyb pyodermi eller når lokal behandling ikke virker.

Tilbagevendende infektioner har altid en underliggende årsag, og retningslinjerne fraråder derfor gentagne forløb med antimikrobielle midler, uden at den underliggende årsag behandles.

Samlet vurdering

Retningslinjernes konklusion er, at ingen enkelt intervention er universelt påkrævet, udskiftelig eller effektiv hos alle hunde. En god langsigtet plan kombinerer de muligheder, der passer til den enkelte patients udløsende faktorer, læsionsmønster, ejer og budget. En typisk fase 2-plan kan omfatte:

• ugentlig badning og et topikalt barriereprodukt
• overvågning af infektioner og topikale antiseptiske midler efter behov
• loppebekæmpelse og, i tilfælde der varer hele året, en prøveperiode med eliminationsdiæt
• allergen immunterapi til hunde med relevante miljøbetingede overfølsomheder
• antiinflammatorisk behandling, hvor det er nødvendigt for at opretholde remission

Nextmune støtter dyrlæger i hele denne tilgang, fra allergitest og immunterapi til topikal hudpleje og støtte gennem tilskud. Se vores kommende arrangementer for 2027 eller optagelser af tidligere webinarer her.

Referencer

Mueller RS, Banovic F, Bensignor E, Santoro D, Nuttall T. Behandling af atopisk dermatitis hos hunde: opdaterede retningslinjer fra International Committee on Allergic Diseases of Animals (ICADA). Veterinary Dermatology. 2026. doi:10.1111/vde.70128