Vi er glade for at kunne præsentere følgende undersøgelser, som blev fremlagt i slutningen af august på ESVD-ECVD-dermatologikongressen i Lille. Hovedhøjdepunktet er posteren "Analytical Performance of Three Canine Serum Allergen Tests Evaluated Using Artificial Sera with Predefined Allergen-Specific Canine IgE Monoclonal Antibodies," som systematisk sammenligner den analytiske ydeevne af tre serologiske allergentests hos hunde. Derudover blev der holdt yderligere tre præsentationer under Cutting Edge-programmet torsdag den 27. august, hvilket yderligere underbygger resultaterne vedrørende allergen-specifik IgE-diagnostik.
Posteren: analytisk validering af tre serologiske allergentests
Posteren er udarbejdet af Freja Krogh og Lene Boysen (Vetgruppen Birkerød Dyrehospital, Danmark) med støtte fra Nextmune AB, Den Danske Veterinærdermatologiske Forening (DVEN)og Vetgruppen Birkerød Dyrehospital. Undersøgelsen behandler et metodologisk problem, der er forbundet med sammenlignende forskning i serumallergen-test (SAT): Da naturligt sensibiliserede hunde ikke har en kendt IgE-sammensætning, kan uoverensstemmende resultater mellem laboratorier ikke med sikkerhed tilskrives reel biologisk variation i modsætning til en analytisk artefakt i den anvendte testmetode.
For at løse dette anvendte forfatterne et kontrolleret eksperimentelt design. Kunstige sera (IgE-udtømt føtal kvægsera) blev tilsat laboratoriefremstillede, allergen-specifikke monoklonale IgE-antistoffer fra hunde mod tre definerede allergener: Phl p 5 (Phleum pratense, timothygræs), Der f 2 (Dermatophagoides farinae) og Pla a 3 (Platanus). Der blev fremstillet elleve sera med foruddefineret IgE-sammensætning, herunder én negativ kontrol bestående af Der f 2-specifikt IgG-B (IgG1) fra hund, for at teste om analyserne fejlagtigt påviste IgG. Prøverne blev kodet, blindet og randomiseret og derefter indsendt af en uafhængig ekstern forsker til tre europæiske laboratorier, der hver især anvendte en forskellig testmetode: PAX (Nextmune AB, Sverige; molekylær allergologisk multiplex-makroarray), MAC (IDEXX Laboratories, Hoofddorp; ELISA med en cocktail af monoklonale antistoffer) og Allercept (LABOKLIN, Bad Kissingen; Fcε-receptorbaseret ELISA). Resultaterne blev fortolket i henhold til producenternes tærskelværdier og sammenlignet med den foruddefinerede IgE-sammensætning ved hjælp af følsomhed, specificitet, procentvis overensstemmelse, Cohens kappa og variationskoefficient (CV%).
Resultater
De tre analyser adskilte sig signifikant i deres evne til korrekt at gengive de foruddefinerede IgE-profiler. PAX klassificerede alle 11 sera korrekt (100% følsomhed, 100% specificitet, κ = 1,0; fuldstændig overensstemmelse). MAC klassificerede 3 af 11 prøver korrekt med en følsomhed på 33%, en specificitet på 100% og moderat overensstemmelse (κ = 0,353). Allercept klassificerede 2 ud af 11 prøver korrekt og viste både falsk-negative og falsk-positive reaktioner, hvilket resulterede i en følsomhed på 70%, en specificitet på 42% og dårlig overensstemmelse (κ = 0,113). Den negative kontrol blev korrekt rapporteret som negativ af både PAX og MAC, mens positive reaktioner på den negative kontrol bidrog til Allercepts lavere specificitet.
Reproducerbarheden inden for analysen blev kvantitativt vurderet ved hjælp af fire serumblandinger med identiske, lave koncentrationer af specifikt IgE mod det samme allergen. PAX viste en lav variationskoefficient (1,8–7,4 %), mens både MAC og Allercept viste en signifikant højere variation (henholdsvis 144,2 % og 200 %), hvilket indikerer dårlig reproducerbarhed ved lave IgE-koncentrationer.
Fortolkning og klinisk relevans
Forfatterne konkluderer, at SAT-metoder ikke er analytisk udskiftelige. Falsk-negative resultater kan føre til fejlagtig udeladelse af relevante allergener fra allergenspecifik immunterapi (ASIT), mens falsk-positive resultater kan føre til uberettiget inkludering af irrelevante allergener. Den molekylære allergologibaserede tests (PAX) overlegne ydeevne tilskrives brugen af definerede allergenkomponenter i modsætning til rå allergenekstrakter, hvor variation i sammensætning og lave koncentrationer af relevante komponenter sandsynligvis bidrager til den reducerede følsomhed i de ekstraktbaserede analyser (MAC og Allercept).
En af de vigtigste styrker ved denne undersøgelse er brugen af serum med en foruddefineret, monoklonal IgE-sammensætning, hvilket muliggør en direkte nøjagtighedsvurdering, som ikke kan opnås med naturligt sensibiliseret hundeserum. Den kodede, blinde og randomiserede indsendelse af prøver minimerer risikoen for fortolkningsbias. Forfatterne påpeger som en begrænsning, at kunstigt serum muligvis ikke fuldt ud afspejler den biologiske kompleksitet i naturligt sensibiliseret hundeserum, og at der er behov for yderligere forskning for at fastslå, hvordan disse fund kan overføres til klinisk praksis.
Yderligere præsentationer på kongressen
Under Cutting Edge-programmet torsdag den 27. august blev der præsenteret yderligere tre præsentationer, ligeledes baseret på store PAX-datasæt:
Olivry og Mas-Fontao analyserede allergenspecifikke IgE-reaktioner på bi- (Api m) og hvepesgift (Ves v) hos 34.151 hunde, 5.810 katte og 4.612 heste, der blev testet med PAX i hele Europa i 2025. Komponentopdelt testning afslørede betydelig uoverensstemmelse med resultaterne baseret på ekstrakter: 40–59% af de dyr, der testede positivt for en bi-giftkomponent, testede negativt for det overordnede ekstrakt, og 63–75% for hvepsegift. Resultaterne understøtter rutinemæssig integration af komponentopdelt diagnostik i den kliniske praksis samt geografisk klyngedannelse af sensibiliseringsmønstre på tværs af Europa.
Börjesson, Streets og Olivry undersøgte den sæsonmæssige variation i pollen- og midespecifikt IgE hos skandinaviske hunde (n = 5.014 PAX-resultater, marts 2023–februar 2024). Seropositiviteten for træ- og ukrudtspollen nåede sit højdepunkt i foråret og sommeren, mens seropositiviteten for husstøvmider var signifikant højere i efteråret og vinteren, med et modsat mønster for lagermider. Forfatterne konkluderer, at tidspunktet for den serologiske prøveudtagning er relevant for fortolkningen af testresultaterne. Denne undersøgelse er blevet offentliggjort som open access (doi.org/10.3390/vetsci13060522).
Olivry og Mas-Fontao karakteriserede artspecifikke sensibiliseringsprofiler for husstøvmider (Dermatophagoides farinae og D. pteronyssinus) hos hunde, katte og heste. Der blev identificeret tydelige forskelle på molekylært niveau: katte udviste højere seropositivitet over for Der f 1, hunde over for Der f/p 2 og Der p 11, og heste over for Der p 5, 7, 10, 21, 23 og Der f 15. Den sæsonmæssige dynamik varierede også alt efter art, idet den toppede om sommeren hos hunde og om efteråret hos heste, mens katte udviste den mindste sæsonmæssige variation.
Konklusion
Tilsammen understreger de fire undersøgelser, der blev præsenteret på denne kongres, vigtigheden af metodologiske valg i allergenspecifik IgE-diagnostik: fra den analytiske pålidelighed af selve testmetoden over merværdien ved komponentopløst diagnostik til effekten af prøveudtagnings-tidspunktet på testresultaterne. Posteren af Krogh og Boysen leverer det mest direkte bevis herpå, idet den som den første kvantificerer den analytiske nøjagtighed af tre SAT-metoder ved hjælp af serum med en kendt – snarere end en antaget – IgE-sammensætning.
