Biofilm i ørerne

Biofilm er strukturerede samfund af bakterier indkapslet i en selvproduceret ekstracellulær matrix, der klæber til overflader, herunder øregangen. Ved otitis externa hos hunde skaber biofilm en beskyttende barriere mod antibiotika og immunreaktioner, hvilket fører til kroniske og tilbagevendende infektioner. Undersøgelser viser, at Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus pseudintermedius, to af de mest almindelige patogener ved otitis, ofte danner biofilm, hvilket reducerer effektiviteten af standardbehandlinger betydeligt (Goggs et al., 2018).

Betydningen af biofilmsnedbrydning i behandlingen af otitis

I en undersøgelse af bakteriel otitis hos hunde udviste 40% af P. aeruginosa-isolaterne stærk biofilmdannelse, hvilket gjorde dem meget resistente over for konventionelle behandlinger (Pinchbeck et al., 2016). På samme måde viste det sig, at over 90% af S. pseudintermedius-isolaterne fra raske hunde var biofilmproducenter, hvilket øger risikoen for vedvarende infektioner (Nuttall et al., 2021). Disse resultater understreger behovet for målrettet nedbrydning af biofilm som en del af behandlingsprotokollerne for otitis.

Hvorfor biofilm komplicerer behandlingen

Biofilm reducerer antibiotikas gennemtrængning, så bakterierne kan overleve og fortsætte med at formere sig. Dette fører ofte til ufuldstændig behandlingsrespons, hvilket kræver længerevarende eller gentagne antibiotikakure, som bidrager til antimikrobiel resistens. Biofilm-associerede infektioner øger også inflammationen, hvilket forværrer vævsskader og forsinker helbredelsen. For effektivt at håndtere otitis skal behandlingen gå videre end antimikrobiel terapi ved aktivt at nedbryde biofilmen for at bakterierne faktisk udsættes for de valgte terapeutiske midler.

Biofilmsnedbrydningens rolle i reduktionen af antibiotikaresistens

Biofilm-associerede infektioner er en vigtig årsag til overforbrug af antibiotika inden for veterinærmedicin. Når biofilm ikke behandles ordentligt, bliver infektioner kroniske og kræver gentagne antibiotikakure. Dette selektive pres fremmer multiresistente stammer af P. aeruginosa og S. pseudintermedius, hvilket gør fremtidige behandlinger stadig vanskeligere.

Ved at indarbejde biofilmsnedbrydende stoffer i behandlingsprotokoller for otitis kan dyrlæger forbedre den terapeutiske succes betydeligt, reducere afhængigheden af systemiske antibiotika og støtte indsatsen for antimikrobiel forvaltning.

Anbefalet protokol for biofilm-associeret otitis

Rengøring af øret: Begynd med en antimikrobiel ørerengøring for at fjerne snavs og reducere den bakterielle belastning før biofilmbehandling.
Nedbrydning af biofilm: Påfør biofilmsnedbrydende rens for at nedbryde biofilm og eksponere bakterier for behandling.
Målrettet behandling: Når biofilmen er nedbrudt, anvendes lokal medicin, hvis det er relevant.

En videnskabeligt underbygget løsning til nedbrydning af biofilm

Den første biofilmsnedbrydende løsning inden for veterinærmedicin kombinerer Tris-EDTA og N-acetylcystein (NAC).

Tris-EDTA svækker bakteriernes cellevægge og forbedrer antibiotikas indtrængen.

N-acetylcystein (NAC) er en dokumenteret biofilmsnedbryder, der nedbryder den ekstracellulære matrix, som beskytter bakterier mod behandling.

In vitro-undersøgelser viser, at NAC reducerer biofilmbiomassen i Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus pseudintermedius betydeligt, hvilket øger bakteriernes følsomhed over for antibiotika (Morris et al., 2017). Når NAC kombineres med Tris-EDTA, har det vist sig at forbedre den antimikrobielle effektivitet, hvilket gør det til et vigtigt værktøj til behandling af biofilm-associeret otitis (Weese et al., 2019).

Produktvalg til nedbrydning af biofilm i øret

Tris-NAC er den første specialiserede ørerens, der kombinerer Tris-EDTA med N-acetylcystein (NAC). Denne formulering er særlig effektiv til at nedbryde og opløse biofilm, som ofte er involveret i kroniske og tilbagevendende øreinfektioner. Ved at nedbryde biofilmen hjælper Tris-NAC med at forbedre indtrængningen og effekten af antimikrobielle midler, hvilket giver mere effektive behandlingsresultater. Det er især gavnligt i tilfælde, hvor der er biofilmproducerende bakterier til stede, da det hjælper med at reducere den mikrobielle belastning og risikoen for antibiotikaresistens.