Ernæringsmæssig støtte til leverfunktion

Leveren er et centralt organ i stofskiftet, afgiftningen og homeostasen og spiller en afgørende rolle i proteinsyntesen, galdeproduktionen og immunfunktionen.

Leversygdomme hos hunde og katte viser sig med et bredt spektrum af kliniske tegn, som ofte er uspecifikke, hvilket gør tidlig opdagelse og en grundig diagnostisk udredning afgørende. Leversygdomme spænder fra akutte og kroniske inflammatoriske sygdomme til metaboliske, toksiske og medfødte tilstande.

Almindelige leversygdomme hos selskabsdyr

Leversygdomme hos hunde og katte kan være primære (intrinsisk leverpatologi) eller sekundære (på grund af systemisk sygdom, der påvirker leverfunktionen). De mest udbredte tilstande omfatter:

1. Leverlidelser hos hunde

Kronisk hepatitis: En progressiv inflammatorisk sygdom, der fører til hepatocellulær nekrose og fibrose. Kobberassocieret hepatitis ses ofte hos racer som bedlington terrier, labrador retriever og dobermann pinscher.

Vacuolær hepatopati hos hunde (CVH): Ofte forbundet med endokrine lidelser som hyperadrenokortikisme eller langvarig steroideksponering.

Portosystemiske shunts (PSS): Medfødte eller erhvervede vaskulære anomalier, der omgår leverens filtrering, hvilket fører til hepatisk encefalopati.

Neoplasi: Hepatocellulært karcinom (HCC) er den mest almindelige primære levertumor hos hunde, selvom metastatisk sygdom diagnosticeres hyppigere.

2. Leverlidelser hos katte

Hepatisk lipidose (HL): En almindelig leversygdom hos katte, der er forbundet med anoreksi og ophobning af lipider i hepatocytter, hvilket fører til kolestase og leverdysfunktion.

Cholangitis/Cholangiohepatitis Complex: Omfatter neutrofil, lymfocytisk og kronisk cholangitis med potentiel overlapning med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og pancreatitis (felin triaditis).

Portosystemiske shunts: I lighed med hunde fører medfødt PSS hos katte til hepatisk encefalopati og mistrivsel.
Neoplasi i leveren: Lymfom er den hyppigst diagnosticerede malignitet i leveren hos katte.

Klinisk præsentation og laboratoriemarkører

Kliniske tegn på leversygdom varierer, men omfatter ofte gulsot, sløvhed, opkastninger, vægttab, polyuri/polydipsi og neurologiske tegn (hepatisk encefalopati). Laboratoriefund afslører ofte:

Leverenzymer

Alaninaminotransferase (ALT): En markør for hepatocellulær skade, der er mest specifik for leverpatologi.

Aspartat aminotransferase (AST): Mindre leverspecifik, men forhøjet ved hepatocellulær og muskelskade.

Alkalisk fosfatase (ALP): Forhøjet ved kolestatisk sygdom, steroidinduceret hepatopati og metaboliske leverlidelser.

Gamma-glutamyltransferase (GGT): Mere specifik for galdesygdom og steroid hepatopati hos hunde.

Test af leverfunktion

Serumgaldesyrer (SBA): Evaluerer hepatisk clearance og portalkredsløbets integritet, forhøjet ved leverinsufficiens eller shuntlidelser.

Bilirubin: Forhøjet ved hepatobiliær sygdom eller hæmolyse.

Albumin og koagulationstest (PT, APTT): Indikatorer for syntetisk leverfunktion, vigtige ved fremskreden leversvigt.

Billeddannelse og histopatologi

Ultralyd: Nyttig til vurdering af leverstørrelse, ekkogenicitet, vaskulære anomalier (shunts) og galdesygdom.

CT-angiografi eller nuklear scintigrafi: Guldstandard til diagnosticering af portosystemiske shunts.
Leverbiopsi og histopatologi: Nødvendig for endelig diagnose af kronisk hepatitis, neoplasi og nogle metaboliske leversygdomme.

Ernæringsterapi ved leversygdom

Ernæringsterapi er en hjørnesten i behandlingen af leversygdomme og skræddersys til den specifikke leversygdom og den enkelte patients behov. Proteinmodifikation er særlig vigtig i tilfælde af hepatisk encefalopati, hvor overdreven ammoniakproduktion forværrer neurologiske tegn. En kost med letfordøjelige proteinkilder af høj kvalitet hjælper med at bevare muskelmassen og minimerer samtidig kvælstofaffald. Hos racer, der er disponeret for kobberlagringshepatopati, er det vigtigt at begrænse kobberindtaget i kosten for at forhindre ophobning i leveren og progressiv skade. På samme måde kan et begrænset jernindtag være gavnligt ved visse leversygdomme, hvor oxidativ stress bidrager til hepatocellulær skade.

Antioxidantstøtte spiller en afgørende rolle i håndteringen af oxidativ stress og hepatocellulær skade hos hunde og katte med leversygdom. Vigtige nutraceuticals som silymarin (marietidselekstrakt), E-vitamin og omega-3-fedtsyrer bruges ofte på grund af deres potentielle leverbeskyttende egenskaber :

Silymarin: Silymarin udvindes af Silybum marianum (marietidsel) og har antioxidante, antiinflammatoriske og immunmodulerende egenskaber. Undersøgelser har vist, at tilskud med silymarin kan reducere leverenzymniveauerne og forbedre de histopatologiske fund hos hunde med leversygdom. Dets effekt på hepatotoksicitet er blevet påvist i forskellige undersøgelser, herunder undersøgelser af toksininduceret leverskade.

E-vitamin: Som en lipidopløselig antioxidant beskytter E-vitamin cellemembraner mod oxidativ skade. Selvom det er almindeligt at give tilskud ved leversygdomme, er der ikke stærke beviser for dets effektivitet ved leversygdomme hos hunde. Forsigtighed tilrådes på grund af potentielle interaktioner med antikoagulerende medicin, da for meget E-vitamin kan forringe koagulationen.

Omega-3-fedtsyrer: Omega-3 flerumættede fedtsyrer (PUFA) har antiinflammatoriske egenskaber, som kan gavne leverens sundhed. Forskning tyder på, at omega-3 PUFA'er kan spille en rolle i håndteringen af leversygdomme, der er karakteriseret ved inflammation.

Veterinære retningslinjer og bedste praksis

Dyrlæger kan henvise til evidensbaserede retningslinjer, når de diagnosticerer og behandler leversygdomme:

ACVIM Consensus Statement on Canine Chronic Hepatitis skitserer diagnostiske algoritmer og behandlingsstrategier.

WSAVA Liver Disease Guidelines giver anbefalinger til håndtering af hepatisk lipidose og cholangitis hos katte.

Veterinary Coagulation Guidelines understreger leverfunktionstestenes rolle i overvågningen af koagulationsabnormaliteter ved leversvigt.

Produktvalg til støtte for leveren

Epato

Epato er et veterinært levertilskud formuleret til at understøtte leverfunktionen hos hunde og katte. Det indeholder silymarin, phosphatidylcholin og vitamin E og B-kompleks, som spiller en vigtig rolle i leverbeskyttelse og metabolisk støtte. Silymarin, der stammerfra marietidsel, er kendt for sine antioxidante og leverbes kyttende egenskaber, mens fosfatidylcholinhjælper med at opretholde cellemembranens integritet og understøtter galdesekretionen.