Search
Search
Menu
Search
Menu
Home
Allergi
Allergi hos heste
Hest på marken

Allergier hos heste

Ligesom mennesker og andre kæledyr kan heste også have allergi. Deres immunsystem overreagerer på harmløse hverdagsstoffer. Heste kan blive udsat for disse stoffer, også kaldet allergener, ved at indånde dem eller spise dem, men oftest er det gennem direkte kontakt mellem allergenet og hestens hud.

På denne side:

Tegn på og typer af allergi

Hvis hestens immunsystem genkender disse allergener og betegner dem som "fremmede" i stedet for som et harmløst stof, begynder det at producere inflammatoriske stoffer, som udløser en allergisk reaktion. Allergier kan være arvelige, men kan også udvikles over tid efter gentagen eksponering for et allergen. De første tegn på allergi optræder normalt hos heste i alderen 1-6 år.

Nogle heste har mere end én type allergi. De kan have overfølsomhed over for insektbid og atopi (miljøallergi). Symptomerne på disse forskellige typer allergi kan være meget ens, hvilket gør det svært at skelne mellem dem.

Overfølsomhed over for insektbid (allergi over for insekter)

Dette er den mest almindelige allergi hos heste. De er allergiske over for proteiner i insektspyt, især stikmyg/mitter (Culicoides). Disse lever af blod fra heste og andre dyr.

De angriber typisk i nærheden af vandområder, i skumringen og ved daggry. Visse hesteracer synes at have større risiko for at udvikle overfølsomhed over for insektbid, f.eks. welsh-, shetlands- og connemaraponyer, frieser-, shire-, araber- og quarterheste samt importerede islænderheste.

Allergi over for miljøallergener (atopi)

Atopi er den næsthyppigste form for allergi hos heste. Det er en nedarvet allergi over for stoffer i hestens miljø som f.eks. plantepollen (græs, ukrudt og træer) eller husstøvmider, lagermider, skimmelsvamp og skæl (hudflager).

Heste, der er allergiske over for indendørs allergener som støv- eller lagermider, skæl og skimmelsvamp, viser primært symptomer, når de er opstaldet.

Visse racer ser ud til at have større risiko for at udvikle atopi, f.eks. fuldblodsheste, quarterheste, varmblodsheste, arabere og morgans. Der er næsten dobbelt så stor risiko for atopi hos hanheste som hos hopper.

  • Hesten kradser sig

    Kløe og kradsen er et almindeligt symptom på allergi

Hvordan kan jeg vide eller bekræfte, at min hest er allergisk?

Ikke al kløe eller kradsen skyldes allergi - andre sygdomme kan give lignende symptomer. Derfor vil din dyrlæge starte med at udelukke alle andre potentielle årsager til symptomerne, f.eks. parasitter og infektioner.

Hvis allergisymptomerne fortsætter efter udelukkelse eller behandling af sådanne årsager, er næste skridt at udelukke muligheden for foderallergi, kontaktallergi og lægemiddelallergi. Derefter skal dyrlægen identificere, hvilke miljøallergener der er ansvarlige.

Det gøres med en hurtig og enkel blodprøve, PAX-blodprøven. Dette trin er vigtigt, for uden at vide, hvilke allergener der forårsager problemet, er det ikke muligt at undgå dem eller behandle din hest.

Allergibehandling til heste

Allergier er kroniske og kræver livslang behandling. At undgå allergener som støvmider og pollen er ideelt, men ofte nær umuligt. Alternativerne omfatter immunterapi, lokalbehandlinger og håndtering af opblussen.

Immunterapi - den eneste måde at behandle årsagen til sygdommen på

Den bedste måde at behandle en allergi på er at undgå kontakt med de allergener, der forårsager problemet. Men det er praktisk talt umuligt, især med miljøallergener som pollen eller insekter.

Den eneste behandling, der kan gøre din hests immunsystem stærkere, så det holder op med at reagere på allergenerne, er immunterapi (også kaldet allergenspecifik immunterapi).

Det er en skræddersyet behandling til din hest, som kan forhindre symptomerne i at påvirke dens generelle sundhed, komfort og livskvalitet.

Mere om behandling af hesteallergi
Del