Dyrlægesektion
Du er nu i dyrlægesektionen. Hvis du ikke er dyrlæge, besøg venligst vores sektion for dyreejere i stedet.
Gå til sektion for dyreejere

Behandling af allergi hos hest

Lad os tale om allergibehandling

En multimodal tilgang er ofte nødvendig for at lykkes med behandlingen af IBH/atopi. Dette inkluderer miljøtiltag, lokalbehandling, systemisk behandling og allergenspecifik immunterapi. Den bedste behandling vil være miljøtiltag for at undgå eksponering for aktuelle allergener. Selv om dette ofte er upraktisk så findes der specifikke anbefalinger afhængigt af hvilke allergener, som er involveret.

Immunterapi

Allergenspecifik immunterapi virker ved at man giver gentagende doser med allergener og dermed stimulerer immunresponsen i kroppen således der udvikles en immunologisk tolerance. Det er den eneste behandlingsform, som ændrer forløbet af den allergiske lidelse, samtidig med den kontrollerer symptomerne og forhindrer en videreudvikling af allergien.

Allergenspecifik immunterapi er en sikker og effektiv langtidsbehandling som er blevet brugt med succes mod IBH, atopi, urtikaria og allergisk astma. Den bør også vurderes som behandling ved allergiudløst «head shaking» og laminitis. Succesraten varierer fra 60 til 84%. Forbedring kan ses allerede efter 2 mdr., men behandlingseffekten bør evalueres over mindst 12 mdr.

Læs mere

Topikal behandling og andre mediciner

Ektoparasitære sprays, badeolier og cremer kan bruges til lokalbehandling. Regelmæssig børstning og vask vil fjerne allergener fra huden. Brugen af koldt vand rehydrerer huden, forbedrer hudbarrieren samt vasokonstriktionen reducerer mængden af mediatorer som frigives i huden. Shampootype vælges ud fra hudens tilstand.

Antihistaminer, kortison, tricykliske antidepressiva eller en kombination af disse kan effektivt kontrollere kløe og urtikaria. Men systemisk behandling kan give uønskede bivirkninger som laminitis og der er begrænsninger for brug hos sportsheste. .

Læs mere
Højeste standard allergibehandling

Immunterapi

Allergen-specifik immunterapi er den foretrukne behandling. Vi tilbyder den eneste registrerede immunterapi til hest i henhold til den europæiske lægemiddelforordning (Directive 2004/28/EC)

Læs mere