Dyrlægesektion
Du er nu i dyrlægesektionen. Hvis du ikke er dyrlæge, besøg venligst vores sektion for dyreejere i stedet.
Gå til sektion for dyreejere

Allergibehandling hund og kat

Atopisk dermatitis er en livslang lidelse og derfor skal enhver form for behandling gives hele livet. Den enkleste løsning ville være at undgå kontakt med allergenerne, men det er desværre sjældent muligt. Mange allergener, såsom husstøvmider, græs og træpollen, er det nærmest umuligt at undgå kontakt med, men der findes måder at reducere kontakten på. Der er dog foranstaltninger, der kan hjælpe med at minimere kontakt.

Den anbefalede behandling for atopi

Immunterapi er det mest anbefalede produkt til behandling af atopi Immunterapi er den eneste behandling som kan stoppe allergien i at videreudvikle sig og som gør immunforsvareret mindre sensitivt eller ikke sensitivt i det hele taget for de aktuelle allergener, som trigger den allergiske reaktion.

Immunterapi kan gives subkutant eller peroralt. Studier viser at ca. 75% af patienterne får positiv effekt. Effekt ses almindeligvis efter 5 mdr. men det kan tage op til 1 år.

Det er en effektiv og tryg behandling til langtidsbrug og den kan kombineres med andre mediciner.Vi tilbyder den eneste registrerede immunterapi i Europa og af den grund det anbefalede produkt at bruge i henhold til den europæiske lægemiddelforordning Direktiv 2004/28/EC).

Læs mere

Den multimodale tilgang

En multimodal behandlingsstrategi er utrolig vigtig. Andre produkter kan, sammen med immunterapi, hjælpe med at kontrollere symptomerne når det er nødvendigt. Medicinske shampooer, ørerenseprodukter og omega-3 tilskud kan hjælpe til med at støtte hudbarrieren, forhindre og behandle infektioner.

Produkter som kan forhindre allergeneksponering kan være virkelig effektive for at forhindre udvikling af symptomer. Selv om de fleste allergener er umulige at undgå helt, så findes der visse forebyggende produkter som kan hjælpe.

Undgå allergener

Pet’s Relief Allergone® er en innovativ allergen-neutraliserende spray designet til at reducere graden af eksponerng mod husstøvallergener. Den giver beskyttelse i 5 mdr. efter en enkelt påføring.

Den neutraliserer husstøvmideallergenerne ved hjælp af kernen af mikrokapsler som er fyldt med en blanding af stoffer, som påvirker den kemiske struktur af allergenpartiklerne.

Den reducerer risikoen for eksponering ved at danne en polymerfilm, som sammenklistrer allergenerne i støvet til større partikler og dermed forhindrer dem i at flyve rundt i luften. Den gør også at allergenaggregaterne dermed let kan fjernes ved almindelig rengøring. – Læs mere om den og/eller bestil her

Lokalbehandling og tilskudsfoder

Som en effektiv supplerende behandling vil dagligt tilskud af omega-3 fedtsyrer samt behandling med medicinske shampoos, sprays, geleer, vådservietter eller ørerensprodukter kunne lindre hudreaktionerne og/eller minimere væksten af bakterier og svamp.

Bade kan hjælpe med at lindre kløe og fjerne miljøallergener fra kæledyrets hud. Det er vigtigt at vælge den rigtige shampoo, da hyppig badning med det forkerte produkt kan forårsage tør hud. Mange allergiske dyr har øreproblemer. Man kan reducere problemet med tilbagevendende øreproblemer ved at vælge rigtigt øreprodukt og ved at bruge det korrekt.

Læs mere

Kortvarig symptomatisk behandling

Der findes flere forskellige mediciner, som kortison, ciclosporin, oclacitinib og lokivetmab, som kan bruges en kort periode for at lindre kæledyrets allergisymptomer. Disse produkter er rigtig gode til at reducere symptomerne (kløen) og specielt i den første fase. De vil imidlertid ikke behandle allergien i sig selv. På langt sigt kan det skabe alvorlige problemer.

Før man opstarter immunterapi, er det vigtigt at kæledyret har det godt og at symptomerne er under kontrol. Hvis dette ikke er tilfældet for dit dyr, så vil en kortvarig symptomatisk behandling kunne hjælpe i opstartsfasen.

Kløetærskel og opblussen

Når der sker en opblussen (flare up) vil allergisymptomerne genopstå eller forværres. Det betyder at dyret har overskredet den såkaldte “kløetærskel”. Det kan skyldes forskellige faktorer

  • Øget kontakt med allergener
  • Sekundære infektioner (bakterier eller svamp)
  • Andre faktorer som irriterer huden: lopper, svømning etc.

Det er vigtig at finde årsagen til at der sker en opblussen og så forsøge at forhindre at det samme sker igen. Hvis årsagen er ukendt, så vil det nogle gange være nok at bruge symptomatisk behandling for at få kontrol på symptomerne.

Shop
Vores multimodale produktudbud

Besøg vores online shop for dyrlæger for at læse mere om vores multimodale produkttilbud.

Dyrlægebutik