>
Search
Search
Menu
Search
Menu
19 februar 2026

Reduceret brug af antibiotika til hudinfektioner: Hvad betyder det for dit kæledyr?

Nextmune

Vi hører mere og mere om antibiotikaresistens: bakterier, som ikke længere reagerer godt på antibiotika. Det er ikke kun et problem på hospitaler for mennesker, men også inden for veterinærmedicin.

Hudinfektioner er en af de mest almindelige årsager til, at der ordineres antibiotika. For eksempel røde eller fugtige områder, sårskorper, irriterede hudfolder eller betændte hårsække.

Men vidste du, at antibiotika ikke altid er nødvendigt?

 

Hvorfor ikke starte med antibiotika med det samme?

Antibiotika er et vigtigt lægemiddel – og netop derfor vil vi kun anvende det, når der er et reelt behov.

Hvad sker der, når et dyr behandles med antibiotika?

Medicinen påvirker ikke kun hudinfektionen. Den påvirker også de “gode” og naturlige bakterier i tarmen og på huden. Det kan øge risikoen for, at nogle bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika i fremtiden.

Af den grund anbefaler internationale retningslinjer, at man – når det er muligt – starter med lokal behandling ved overfladiske hudinfektioner.

Hvad er topikal behandling?

Topikal eller lokal behandling betyder, at man behandler huden direkte, for eksempel med en medicinsk shampoo, spray eller lotion, som har en desinficerende virkning (såsom klorhexidin).

Denne tilgang har flere vigtige fordele:

✅ Den virker præcis der, hvor den skal

Resten af kroppen påvirkes kun minimalt

✅ Lavere risiko for resistens

Produkter med desinficerende virkning angriber bakterier på flere måder, hvilket gør det langt sværere for bakterierne at blive resistente sammenlignet med antibiotika

✅ Ofte lige så effektivt

Undersøgelser viser, at et korrekt gennemført forløb med medicinsk shampoo kan være lige så effektivt som antibiotika i tabletform ved milde til moderate overfladiske hudinfektioner

Hvornår er topikal behandling nok?

Ofte i tilfælde af:

  • Overfladiske hudinfektioner
  • Fugtige, røde områder
  • Irriterede hudfolder
  • Mild til moderat betændelse i hårsækkene
  • Vedligeholdelsesbehandling hos dyr med en underliggende hudlidelse (såsom allergi)

Hvornår er antibiotika stadig nødvendigt?

  • Ved dybe hudinfektioner
  • Når store områder af kroppen er kraftigt påvirkede
  • Hvis dyret er generelt er påvirket (f.eks. feber eller sløvhed)
  • Hvis lokal behandling ikke fører til tilstrækkelig bedring

Din dyrlæge vil altid træffe en nøje vurderet beslutning ud fra den enkelte situation.

Sådan bruger du en medicinsk shampoo effektivt

Effekten af lokal behandling afhænger i høj grad af korrekt brug. Vigtige punkter inkluderer:

  • Brug produktet præcis som anvist (ofte 2–3 gange om ugen i starten)
  • Lad produktet sidde på huden i 5-10 minutter, inden det skylles af
  • Skyl grundigt
  • Brug eventuelt ekstra leave-on produkter på enkelte områder, hvis det anbefales

Klare instruktioner og konsekvent brug gør en stor forskel.

Hvorfor anbefaler vi dette?

Ved at vælge lokal behandling oftere:

  • Reducerer vi unødvendig brug af antibiotika
  • Mindsker vi risikoen for tilbagevendende infektioner
  • Hjælper vi med at bevare antibiotikas effektivitet i fremtiden
  • Sikrer vi effektiv og ansvarlig pleje for dit dyr

Lokal behandling er ikke en ‘mildere’ behandling - i mange tilfælde er det simpelthen det smarteste første skridt.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af vores seneste innovationer inden for allergi, dermatologi og specialiseret ernæring til dyr.

Relaterede indlæg